lørdag den 28. april 2012

Dag 94



Nogle drømme går i opfyldelse!





Skal i høre noget komisk? Det ender med at jeg stopper, og kommer hjem dag 100 :-) Hvor sejt er det ikke lige?

Nå! :-)
Vi har været i Disneyland, og arj! hvor var der bare mange mennesker, meget forvirring og meget støj! Ikke ét sted i parken, kan man undslippe højtalernes uendelige disney-toner! Men børnene elskede det, og det er vel det det handler om! :-)

Onsdag var vi i Hollywood. Det var overhovedet ikke så glamourøst som jeg havde forventet. Det er ikke store fancy butikker, røde løbere og kendisser over alt. Det mindede faktisk ret meget om New York..
Vi var inde i et område hvor mange kendisser bor, bare for at se hvor overdrevet store deres huse var. Det var ikke bare overdrevet. Ét hus, var på størrelse med en hel skole!!! Det var virkelig sygeligt store huse! Palæer faktisk!
Nå!
Torsdag var det jo min fødselsdag, så jeg blev vækket med sang, og nybagte boller. Det var dejligt! :-) Da vi havde spist ringede jeg hjem, hvor mormor og morfar også var, så der fik jeg lige snakket med dem alle sammen. Imens jeg snakkede med mor, begyndte de alle sammen lige pludselig at synge for mig. Og gæt hvad der så sker! HULK HULK HULK! Jeg var slet ikke til at stoppe igen! Det var en rigtig dejlig fødselsdag, men jeg glæder mig godt nok til at komme hjem!
Igår var vi lidt rundt omkring i byen, for vores biler bliver ved med, at skiftes til at gå i stykker. Det var jo ikke meningen at de skulle afløse hinanden.. Det var meningen at vi skulle have friheden til at køre ned til byen, selvom én af os ikke var hjemme.. :-)

Jeg kan godt mærke, at jeg er ved at være godt mør. Jeg vil bare have min mor! Og min søster, far, brødre, bedsteforældre, fætre, kusiner, onkler, tanter, venner - Hele baduljen! Jeg vil bare hjem nu!

I går aftes puttede jeg børnene. Det var ikke så smart, fordi deres forældre lige havde fortalt dem, at jeg ikke kommer igen efter næste uge.. De ville simpelthen ikke give slip på mig! Og så da jeg gav charmetrolden sin godnat krammer, hviskede han i mit øre "Jeg elsker dig, men du må ikke sige det til nogen" Han er bare sød!
Mens prinsessen sad længe og prøvede at finde ud af hvad hun skulle sige. Og endelig kiggede hun ned i gulvet, og sagde så hurtigt man næsten ikke kunne høre det "Jegkommertilatsavnedig", og lagde sig ned og sov. Jeg kommer nu også til at savne dem.

Hvis bare man kunne få "the best of both worlds". Tage alle de gode ting ud af begge verdner, og blande det til en dejlig smertefri tilværelse! :-)

Hav det godt, vi ses snart! :-)

- Laura

Ingen kommentarer:

Send en kommentar