tirsdag den 28. februar 2012

Dag 34

Nu er hverdagen begyndt igen.
I går morges tog jeg bussen tilbage her til Nørre Snede, og så dermed min familie for sidste gang, i to måneder. Det var lidt meget, at tænke på. Så jeg blev lidt ked af det i bussen.
Men det er godt for mig at komme lidt væk. At det så er Californien i syv uger, er bare prikken over i'et.

Fordi vi rejser d. 10 når jeg ikke at komme med til Lars og Louises hyggeweekend, og det er jo vildt træls! Det ville være helt fantastisk lige at se dem alle sammen, se dem smile, inden vi tager af sted!

Jeg glæder mig til at komme af sted, men alligevel frygter jeg det også lidt.

Igår da vi sad og spiste aftensmad sagde mester til charmetrolden, da han skulle til at sige noget "Hey du! Du har mad i munden" og i stedet for at svare"hmm!" som han plejer sagde han "Ja, og jeg har også fået hikke!" med en lidt trist stemme. Hahaha! Det var SÅ sjovt! :-)

I mandags fik jeg meldt mig til Morsø gymnasium.. Det skal nok blive spændende.. Jeg kan bare mærke, at hvis jeg skulle starte i morgen, ville jeg knække psykisk sammen igen. Og det vil jeg bare ikke risikere! Det vil jeg ikke byde mig selv igen!

Hav en god uge!

- Laura

lørdag den 25. februar 2012

Dag 30

Lige nu sidder jeg i min seng, og er dødtræt!
Det har godt nok været en lang dag!

Igår var vi på besøg på Morsø gymnasium. Det var spændende, men jeg kan bare ikke forestille mig, at gå der. Men det kan mor og far godt. Så vi har skændtes en del.
Jeg er virkelig bange for at det sociale kommer til at betyde mest, som det jo plejer med mig, og at jeg får et nederlag til. Det ville jeg slet ikke kunne klare! Jeg får tårer i øjnene bare ved tanken om at skulle derned igen!
Som sagt tilbyder Morsø Gymnasium også en HF-flex, og det lyder meget mere som noget for mig! Jeg behøver ikke at skulle møde nye mennesker, og det hele vil foregå i mit eget tempo!
Hvis jeg får det godt nok til at starte på Morsø til sommer, skal jeg køre i bus en hel time hver morgen, og eftermiddag. Og næsten alle jeg så kommer til at gå i klasse med, vil bo på Mors. Langt væk fra mig.

Det her er ikke nemt, og jeg har slet ikke lyst til at skulle melde mig til noget lige nu. Jeg ved at jeg forandrer mig meget, så hvem ved hvor meget jeg forandrer mig inden august? Det kan være at jeg slet ikke vil på gymnasiet. Det kan være at jeg har lyst til at blive tøjdesigner, journalist, fotograf eller psykolog. Der findes ingen studieretning der indeholder fremtidsmuligheder nok til min ubeslutsomhed.

Igår aftes havde jeg en hygge-slik aften med drengene. Det var dejligt! Vi så en masse film, og fik snakket en masse.
Idag har vi så forberedt hans konfirmation. Vi har fået lavet indbydelserne, så de er klar til at blive sendt i morgen.

I morgen skal vi til Århus for at besøge nogle venner og hente Signe, der har været til DKGs forårsweekend. Jeg ville rigtig gerne have været med, men jeg har simpelthen ikke overskud, eller tid til det. Dette er min sidste weekend inden USA, så jeg vil gerne være så meget sammen med familien som muligt!

Hav en god søndag i morgen:-)

- Laura

torsdag den 23. februar 2012

Dag 28

Så er der bestilt biletter til Californien. Jeg har lige fået at vide, at vi nok kun lige når at komme hjem til Mads' konfirmation. De har faktisk skåret en uge af rejsen for min skyld. Så det er dejligt. Mester siger, at jeg vist nok godt kan få et "driver-learners-license" derovre, så jeg altså må køre bil så længe der sidder en med kørekort ved siden af! Det er jo vildt fedt!
Han har også lovet mig, at tage mig med til Hollywood! Så kan jeg endelig møde min Robert!

Derhjemme er Signe lige begyndt på kørekort, Mads skal snart konfirmeres, Simon hygger sig som altid, mor har lige været på kursus og der ligger stadig en død rotte inde i væggen hos far, så der LUGTER! :-D

Det er helt vildt! For første gang i mit liv, er det gået op for mig, at der er ingen grænser for hvad jeg kan gøre med mit liv! Jeg kan blive hvad jeg vil, så længe jeg kan holde motivationen, og koncentrationen. Det er virkelig sygt!

Igår havde jeg børnene igen, fordi fruen ville sikre sig at de ikke havde mere sygdom i kroppen, før de vendte tilbage til børnehaven. Så det var rigtig hyggeligt! Vi fik lavet lidt af hvert:-)
Vi fik tegnet, leget lidt udenfor, lavet lidt mad og leget nogle forskellige lege, men vigtigst af alt har vi fortalt historier!

Idag har jeg knoklet, for at få fri i morgen, for jeg skal nemlig til en fremvisning på Morsø gymnasium. Måske skal jeg gå i skole der næste år. De har mange forskellige tilbud, f.eks. har de specialiseret sig i, at sætte skole og interesse sammen i uddannelserne, de har også lavet en uddannelse der hedder en "HF-flex", som bacially går ud på, at man er selvstuderende, læser op til et fag ad gangen, og når du har bestået et fag, går du i gang med det næste. Det er for mange en mulighed for at få alt med, og samtidig få det i sit eget tempo. De fleste bruger den til at få mere tid, imens jeg tænker at jeg vil slutte den af, på omkring 2 år. Hvis jeg tager den uddannelse.

God weekend til jer alle.

- Laura

tirsdag den 21. februar 2012

Dag 26

Neej hvor har det været en hyggelig dag!
Jeg har haft børnene hele dagen, fordi mester og fruen skulle til et par møder i Kbh.

Vi har simpelthen lavet alt!
Vi har hygget foran fjernsynet, vi har leget udenfor, vi har prøvet at komme ind i eventyrland, vi har bagt kage, vi har lavet mad, vi har sovet og vi har HYGGET!

Og charmetrolden har virkelig haft en begivenhedsrig dag!
Han startede med at sidde i en hel time, i kun sin ble, oppe på sit værelse. Han gad simpelthen ikke ned. :-)
Så tissede han i bukserne, på begge hans trøjer, på sine strømper og på mig! Wow! Sikken en tur!
Han har været så hyggelig! Så da han kom i bad, efter hans lille ulykke, samlede han et stykke plastik op fra gulvet, som om det var et eller andet helligt, og sagde "Det er en glassko" med vidt åbne øjne. Det var SÅ skægt!
Så bagefter sad han og prinsessen midt i en dyb diskussion, da han holder hende for munden, og siger helt opgivende "Jamen, det er jo bare fordi jeg elsker dig".

Han er virkelig en charmetrold! Og han er kun 4 år gammel!

Jeg glæder mig til i morgen.

- Laura

mandag den 20. februar 2012

Dag 25

Idag har kom jeg med bussen til Nørre Snede klokken lidt over ni. Mester hentede mig på stationen. Det var dejligt, for så kunne vi lige få samlet op på hvad vi hver især har lavet, den forgangne uge.
Da det jo er fastelavnstid, har fruens weekendprojekt været børnenes udklædninger. Prinsessen ville for første gang i mange år, ikke være én af de utallige Disney prinsesser, men derimod Ronja Røverdatter. Så det var jo spændende! Og den lille charmetrold ville være Batman. Gad vide hvilke superhelte-etuier der ikke ligger oppe i hans skab?
Nå, men så tog fruen og børnene af sted til børnehaven for at slå katten af tønden, og jeg gik i gang med mine daglige pligter.
I dag gik der lidt over den normale halve time, det tager at få børnene afleveret i børnehaven, og jeg undrede mig en smule.
Men da fruen så kom hjem, havde hun prinsessen med retur. Det viste sig at hun havde fået det dårligt, og gerne ville med hjem. Meeeeen, hun skulle lige hen og vise sit kostume først, og slå katten af tønden.

Så hele dagen har prinsessen hjulpet mig med mine pligter, så det har jo været rigtig hyggeligt.
Da dagen sådan ca. var gået, kom fruen hjem med charmetrolden, der også havde fået lidt ondt i maven. Så jeg fandt hans dyne frem, og puttede ham i sofaen. Og så spurgte jeg ham om han havde spist for meget slik, eller om han havde kvalme, eller hvad det var. Og han svarede dertil:
Du forstår det slet ikke. Jeg har ondt i maven fordi jeg er forelsket.
Og så spurgte jeg hvem det var. Jamen, det var nu altså prinsessens bedste veninde, og hun vidste det godt. Så spurgte jeg ham om han så havde lyst til at de skulle være kærester.
AAAAAAAAAAAAAAAAD! Nej selvfølgelig vil jeg da ikke det! Det er jo ulækkert! Hun er bare sødere end de andre, og jeg må låne hendes skovl.
Dagens lektion:
- Forelskelse i 4 års alderen = Ikke noget med kærester, bare en venlig sjæl, med en eftertragtet skovl.

Nu vil jeg smutte i seng, for jeg har børnene hele dagen imorgen. Mester og fruen tager begge til København, så børnene slipper for børnehave. Så der skal godt nok hygges! :-)

- Laura

søndag den 19. februar 2012

Dag 24

Hej.

Fastelavn er mit navn, boller vil jeg haaaaaaaave.../ Tebirkes!

Så har vi holdt fastelavn, så der er blevet grinet en del af mig.
Vi startede med at varme vores indre sanglærker op, ovre i kirkeladen.
Så bagefter kom Bent og Henriette og pigerne. Det var rigtig dejligt at se dem igen!
Så tog vi op i kirken og fik repeteret det hele én gang til.

Vi havde en rigtig rigtig dejlig gudstjeneste, med masser af energi, og god musik - hvis jeg selv må sige det. Det var vildt hyggeligt!

 I morgen skal jeg tilbage til Nørre Snede. Jeg glæder mig faktisk lidt, til at høre hvad de har lavet.

Har I haft en god ferie?

- Laura.

lørdag den 18. februar 2012

Dag 23

Idag har jeg sovet længe længe længe!

Og da jeg stod op, spiste jeg en masse frugt, og så drog vi ellers afsted imod Mors, og vores lille hyggelige sommerhus, for at tjekke om det hele var intakt. Det var det.

Så imens Signe besøgte Sophie i Karby, sad Simon, mor, far og jeg i sommerhuset, i bidende kulde, og spiste ostepops og fastelavnsboller.
Det var vildt hyggeligt!

Nu har jeg så brugt det meste af eftermiddagen på at lave et fastelavnskostume til Simon:-)
Han skal være et køleskab, så vi har fundet en gammel papkasse, som vi har klippet og klistret med:-)
Så nu er den blevet rigtig rigtig flot! Nej hvor bliver det godt:-)

Jeg skal selv være Randi imorgen, så det skal nok blive skægt:-)
Jeg skal nok ligge billeder ind:-)

Hav en god søndag imorgen:-)

- Laura

fredag den 17. februar 2012

Dag 22

Har været ude og shoppe lidt med Signe idag.
Det var helt vildt hyggeligt!
Vi fik købt alt der skulle til, til fastelavn:-) Jeg fik købt en rigtig grim trøje, et par grimme nylon-knæstrømper, en okay jakke, en rigtig grim paryk og en masse dejlige frugter!
For! Vi skal nemlig over til dejlige Anja, og holde tøseaften i aften! Det bliver fantastisk!
Så vi har købt jordbær, ananas, vindruer,  chips og melon.
Det bliver vildt hyggeligt!

Og som et lille kirsebær på toppen af isbjerget, skal vi ud og spise i aften. Mor, far, Signe og jeg. Det bliver helt vildt dejligt, bare os fire:-)
Mads og Simon er begge på besøg hos venner.

Hav en dejlig weekend!

- Laura

torsdag den 16. februar 2012

Dag 21

Har haft en helt igennem fantastisk dag! :-)

Jeg startede ud med, at tage bussen til Silkeborg, hvor jeg fik en rigtig dejlig modtagelse af farmor og farfar:-)
Så tog vi hjem til dem, hvor jeg fik et dejligt måltid, og en god og tiltrængt lur! Og lige pludselig blev jeg vækket af en Signe der lå ovenpå mig.
Det var virkelig rart at se dem alle sammen igen!

Og specielt dejligt var at jeg fik lov til at lave lasagne til aftensmad! :-D



Lige nu sidder jeg og ser film med Signe:-) Det har jeg savnet!!

God weekend alle sammen!

- Laura

onsdag den 15. februar 2012

Dag 20

Blev vækket af at mester ringede, og fortalte at en avis havde skrevet en artikel om ham og fruen. Wow! Han fortalte mig at de ikke havde gjort noget ulovligt, og at der ikke var noget i det. Godt! :-)
Men han fortalte mig også, at der er en chance for at der kommer nogen her. Der er det så mit job at få dem af grunden. Jøsses! Det er da godt nok noget af en morgenmad!

Igår ved aftensmaden ringede mester for at sige godnat til børnene. Så da charmetrolden havde sagt godnat, sagde han: Du får lige Laura. Som om det var helt naturligt. Så der fik jeg lige sagt godnat til mester, mens prinsessen sad og ventede på hendes tur. Haha. Det var nu lidt hyggeligt:-)

I morgen skal jeg mes bussen til Silkeborg, hvor jeg skal besøge farmor og farfar. Det bliver dejligt at se dem igen. Jeg glæder mig også til at fortælle om New York!

Dejlig onsdag!

- Laura

tirsdag den 14. februar 2012

Dag 19

Dette er min kommende husbond!
Idag har jeg været en smule småsyg, så det er jo træls!

Men overraskende nok resulterede det i, at jeg droppede spisepauserne, og gjorde rent hele dagen:-)
Så jeg fik nået noget af arbejdet for imorgen, så det betyder at jeg får tidligere weekend.
Great! Nu får jeg fri i morgen aften, eller torsdag morgen. Så det er super!

Jeg har også idag fået billederne fra New York af mester.
Jeg glæder mig helt vildt til at vise min familie alle billederne i weekenden.

Glædelig ferie alle sammen:-)

- Laura

mandag den 13. februar 2012

Dag 18

Så er hverdagen begyndt igen!
Igår fik jeg en hjemme-hygge dag til lige at falde ned igen, hvor min eneste opgave var tøjvask.
Så det var dejligt!

Jeg har fundet ud af, at hvis bare jeg følger ugeplanen, og klarer de ting der står på den, kan jeg få tidligere weekend. Så længe de ting der står på listen er gjort.
Så jeg regner med en tidlig weekend.

Dem derhjemme har jo ferie nu, så jeg vil gerne hjem til dem, og fortælle om New York.
Jeg har købt de vildeste gaver til dem! Meen, jeg kan desværre ikke fortælle hvad det er, af fare for at én/flere af dem læser dette:-)

Mester er i København, så det er bare fruen, børnene og mig. Det er rart.

Vi har lidt sygdom på runde herhjemme. Først var det prinsessen der lå syg, med kvalme og diarré, nu er det fruen, og jeg regner lidt med at jeg bliver den næste. Det er en smule trist at se frem mod.

Min fantastiske mor har købt de mest fantastiske hvede-fri kiks til mig, og jeg er næsten løbet tør:-O
Så er det jo fantastisk at jeg skal hjem i weekenden! :-)

Hav en dejlig ferie alle sammen.

Slut herfra.
- Laura

lørdag den 11. februar 2012

Dag 16

Så er vi hjemme igen!

Det har været den vildeste tur! Men nøj hvor var det fedt!

Jeg har været på:
- T.G.I. Fridays
- Union Square
- i Barnes & Nobles (Den bedste bogbutik nogensinde!)
- Oppe i Rockafella center, sådan helt oppe i toppen!
- Times Square
- I verdens største M&M's butik, det skal lige siges at der var 3 etagers chokolade!
- I en butik der udelukkende solgte chokolade.
- Har gået rundt helt alene i New York, og overlevede rent faktisk!
- Jeg har kørt i cab
- Har kørt med Subway
- Har været i biografen x 2
- Jeg har været i Jurassic Park
- Jeg har været i Willie Wonka's Chokoladefabrik
- Jeg har fløjet 4 gange
- Og jeg har spist og sovet for 2 den sidste uge!

Dejlig dejlig uge!

+ Jeg mødte præsidenten Barack Obama, Ghandi, Robert Pattinson, Oprah, Jack Sparrow og Charlie Chaplin... Sådan som en bonus:-)

Er de ikke fine? :-)

Hvad er der sket i den forgangne uge? Noget spændende? Noget nyt?
- Smid en sms:-)

- Laura

tirsdag den 7. februar 2012

Dag 12

I New York!

Smutter snart ud i byen, og suger alt ind!
Fem dage er slet ikke nok!

- Laura

mandag den 6. februar 2012

Dag 11

Smutter en tur til New York de næste 5 dage!

Sikken et spørgsmål at få før klokken 10 om morgenen!


Jeg glæder mig meget! Børnene og fruen bliver hjemme, så det er bare mester og mig.
Vi ses om en uge! :-)

- Laura

søndag den 5. februar 2012

Dag 11

Hej!

Klokken er 05.28 om morgenen, og jeg ligger i min seng og kan ikke sove.
I nat fik jeg nemlig en sms af mester om at jeg muligvis skal med til New York i løbet af denne uge.

Wow! New York! Det er jo bare slet ikke min drøm, siden jeg startede med at pille ørevoks ud selv, at komme til New York!

Jeg glæder mig, men jeg er godt nok også nervøs! For det her er første gang jeg skal flyve, første gang jeg skal ud for Europas grænser, og første gang jeg skal rejse uden familien!

Det bliver vildt!

- Laura!

Dag 10

Hej!

Jeg fik lov til først at komme tilbage i morgen, for jeg ville så gerne med til gudstjenesten, her i aften.
Så det var dejligt.
Men det betyder så at jeg skal enormt tidligt op for at komme af sted.

Det har været en rigtig dejlig weekend, men jeg kan godt mærke at jeg faktisk også gerne vil tilbage.
Så det er dejligt.

Jeg håber at resten af jeres weekend er god!

- Laura

lørdag den 4. februar 2012

Dag 9

Det er egentlig mærkeligt, men jeg glæder mig faktisk lidt til at komme tilbage..
Det er utroligt så hurtigt tingene har ændret sig!

I dag får vi besøg af Bent og Henriette, og tøserne. Det bliver dejligt. Jeg glæder mig også til at se hvor stor Henriette er blevet. Det bliver intet mindre end fantastisk med en kusine til! :-)

God weekend til jer alle!

- Laura

fredag den 3. februar 2012

Dag 8

Endelig hjemme! Neeej hvor dejligt!

Jeg var med mester ude og se på et hus idag. Det var rigtig hyggeligt.
I haven stod der en gammel forfalden træ-kutter, som jeg faldt for med det samme. Det spottede mester, og sagde så "hvis du selv står for flytningen er det din"

Så jeg har fået en båd!!!! :-)
Er der nogen der kan hjælpe mig med at flytte en båd? Det er bare en lille kutter, på max. 10 meter! Den er vildt sød, og jeg har tænkt, at enten skal den stå i sommerhuset eller i haven, som legeplads for hvem end der vil lege med den:-)

Jeg vil SÅ gerne havde den hjem!

Jeg har fået det meget bedre, og det er helt ubetinget mesters skyld. Ham har været så opmærksom på mig, og hvordan jeg har det. Det er rigtig dejligt!

Hav en dejlig weekend! :-)

- Laura

torsdag den 2. februar 2012

Dag 7

Har haft en rigtig hyggelig dag med mester i Herning:-)
Vi brugte to timer på at spise, og ti minutter på at købe ind.. hov..

Vi fik talt rigtig godt ud om den første uge her, og han var bare så forstående!
Han fortalte mig hvor ked af det han ville være hvis jeg ikke kom tilbage, fordi at han ikke plejer at interessere sig så meget for pigerne, men han syntes at jeg var vældig interessant.
Det var lidt en sjov samtale, for hver anden sætning han sagde, handlede om hvor moden eller intelligent jeg er i forhold til min alder... Didn't know that..!

Han er virkelig en rar mand, og når jeg snakker med ham, har jeg faktisk ikke lyst til at være hjemme i stedet for. Så nu er min eneste ven ikke katten mere! :-)

I morgen skal jeg hjem, og jeg glæder mig meget!

I løbet af ugen har jeg fået så mange søde og dejlige henvendelser, både over mobil, facebook, mail og i brevform. Det er vildt rart at vide at man bliver tænkt på! Så tak, alle i dejlige mennesker!

Jeg elsker jer! Tak for alt i giver!

 God fredag imorgen!


- Laura

Dag 7

Så!

Den første uge er klaret!
Jordvarme-dimsen virker ikke, så vi går alle rundt og snøfter, og pakker os ind. Her er rigtig koldt!
Fordi at jordvarmen ikke virker, tændte vi op i pejsen i går aftes, kun børnene og mig, og ristede nogle skumfiduser! Det var hyggeligt.
Lige nu har jeg gjort rent i stuen, imens både fruen og mester sad dernede, fordi der var for koldt ovenpå. Det var rigtig hyggeligt!
Nu skal jeg til Herning med mester. Det bliver hyggeligt.
Fruen tager til Kbh, her de næste par dage, og mester kommer til at bruge meget tid i et af husene, så eg kommer til at have børnene meget.

Over morgenmaden kom vi til at snakke om rejser, og så pludselig sagde mester, at hvis jeg havde lyst til at rejse, så skulle jeg bare sige til. Og den sidste pige de havde, havde lyst til at tage ud og rejse, så de tog lige 3 uger i Italien.
Han sagde det virkelig som om at jeg bare skulle sige "Hvae, har i ikke lyst til en tur til Grækenland?" Og så ville de finde ud af det!!! :-O

Nå! Jeg smutter nu, hav en god torsdag (husk at det er fredag imorgen!! :-D )

- Laura

Dag 6

Hej! :-)

Idag var jeg med fruen i Herning, for lige at få købt hvad der manglede. Det var rigtig hyggeligt, og vi fik lært hinanden lidt bedre at kende.
Jeg gjorde også rent på badeværelset, og i gangen.

Lidt senere, da børnene og jeg var alene hjemme, var vi ude at lege i sneen, og bagefter ristede vi skumfiduser ved brændeovnen.

Jeg fik også en hurtig snak med faderen, der spurgte til hvordan jeg havde det, og hvordan jeg var faldet til. Det var jeg rigtig glad for, for de har ikke før spurgt om hvordan jeg har det, og om jeg savner dem derhjemme. Så det var dejligt.

- Laura